Ferskvand
Aquascape
Nano fisk
Rejer
Det er snart 5 måneder siden min to piger på hhv. 5 og 7 pressede på for at husstanden skulle have sit første kæledyr. Letsindig som jeg var foreslog jeg at vi startede med et akvarie (imod alternativet kaniner), fordi jeg tænkte at det nok var den mindst tidkrævende af de to muligheder… Jeg skulle blive klogere. Vi startede med et lille 23 liters akvarie, jeg overtog fra min søster. Interessen var der meget hurtigt, fra min side. Hvor meget man kunne ændre udtrykket med blot en enkelt plante, eller en lille sten. Ungerne var også om bord, og i den størrelse er der jo ikke flere fisk i baljen end man var på fornavn med dem alle. Bluey, Bingo, Duddi, Snegli, Summi, 5xAllan og så var baljen også fuld. Rimeligt hurtigt, kiggede jeg lidt i den blå avis efter en upgrade og vi fik hurtigt et 60 liters, hvor vi holdt op med at være på fornavn med fiskene, men stadig holdt interessen ved hævd, og igen var plantelivet og det dekorative i akvariet noget der fangede mig, og til sidst fik mig ned i en slem spiral af Aquascapevideoer, der triggede et uundertrykkeligt behov for et endnu større akvarie… Klip til for lidt over en måned siden, hvor det meldte sig et tilbud på den blå avis jeg ikke kunne sige nej til, så jeg kunne få lov at prøve alt det spændende af, jeg havde gennemkigget så intenst i de mørke vintermåneder, frem til det spæde forår.
Jeg forsøgte mig i en periode at finde ting i naturen, igen i selskab med ungerne, jeg kunne bruge for at holde budgettet på en hobby der for længst var stukket af nede, men fik kolde fødder, fordi jeg simpelthen ikke kunne tage nogen chancer med hvad jeg puttede. Jeg ville ikke kunne bære hvis projektet væltede, så derfor tog jeg ud og købte en 20-30 kg. sten og lidt blandede rødder, så byggefasen kunne komme i gang. Jeg havde kigget meget på andre aquascapes, det ene flottere end det andet og da jeg ikke selv kunne lægge mig fast på noget, var jeg jo nødt til at spørge de lidt mere impulsive børn til råds. Der var helt klart stemning for huler, og stier, det skulle være hyggeligt for fiskene var deres ræsonnement. Jeg prøvet for så vidt at efterkomme deres krav, men det var svært at finde et sted at starte (på trods af de mange timers videoer jeg havde ædt råt). Personligt var jeg mest til minilandskaber, skove, bjerge og lignende og var det jeg med begrænset succes prøve at opbygge i en papkasse.
Det fungerede bare aldrig helt for mig. Jeg prøvede at bygge i akvariet, men heller ikke der kunne jeg rigtigt få hul på noget. Til sidst lå alle sten og rødder på jorden, hvor den mindste af mine piger begyndte at bygge. Igen var det ungerne der skulle vise vejen, og hun byggede huler på livet løs, ved at vende stenene på alle mulige andre måder en jeg selv havde forestillet mig at vende dem. Et billede af en af disse sessioner ses nedenfor:
Stille og roligt begyndte delelementerne at dukke op, og jeg begyndte stille og roligt, at sætte dem sammen op i hovedet mens, byggede dem individuelt for at jeg til sidst kunne sætte dem i akvariet. Jeg måtte kaste mig ud at bruge foamfix, fordi, ja jeg ikke kunne få limen til at holde, og jeg synes teknikken var umådeligt spændende, det var jo det der blev brugt hos mange af profferne. To at elementerne i denne proces kan ses her:
Da dette var på plads, begyndte jeg at placere dem i akvariet, hælde soil i og stille og roligt bygge op i højden, hvilket jeg stadig synes var en stor udfordring, jeg synes dog jeg nogenlunde kom op i et niveau jeg gerne ville, hvor der samtidigt var plateauer med plads til planterne.
Det føltes som en lille sejr og en lettelse da jeg endeligt hældte sand på, der optegnede den lovede sit, og der var klar til beplantning. Som alt andet i denne proces kunne jeg gå længe og tænke over beplantningen, jeg ville meget gerne nå frem et dystert udtryk, men da jeg endelig stod i akvariebutikken og skulle vælge, så gik der slikbutik i den, hvor jeg skulle have lidt af det helt og gerne det med røde farver. I layoutet var det også tanken at der skulle være grønt i toppen af rødderne for at få illusionen om små træer til at leve, men jeg havde svært ved at vælge. Havde mange flotte landskaber med weeping moss, men vidste også fra mit andet akvarie at mos ret hurtigt er at finde stede man ikke ønsker det. Havde også forelsket mig i Pogostemon Helferi, det giver en nærmest palmeagtigt look og skulle være glad for lys, hvilket jeg har lært er lidt en forudsætning, når de skulle sidde så udsat. Til sidst, havde jeg roden til venstre, der var flot, men måske ikke lige passede ind i stilen, hvor jeg endte med Hydrocotyle Tripartita for at se hvordan man det ville opføre sig på en rod. Ligeledes med harscapet er lavet forsøg på mange forskellige teknikker, for at prøve at tilføje dybde og detaljer, og i det hele tage bærer det præg af at meget skal testes. Deraf titlen skovlegepladsen, der blevet leget meget fra min side, men har ligeledes taget form sammen med ungernes legende ideer.
En detalje jeg måske også gerne vil nævne er at jeg gerne ville have at akvariet, skulle være spændende at se på fra to sider, grundet dets placering, derfor er den ene af hulerne vend ud mod siden. I bagklogskabens lys er det måske ikke så nødvendigt, men omvendt synes jeg det er fint at optimere sit ”facade-areal” ad den vej, da det ville blive crowdet at vende den mod fronten.
Nå, men det var en længere historie for endeligt at nå frem til det endelige resultat som der er lidt billeder af nedenfor Lige nu, er akvariet kun 3 uger henne, så der er noget vækst der afventes og lige nu er de eneste fisk der går der rengøringsholdet, der omfatter cherry+armano rejer samt en håndfuld Otocinclus samt, nogen Corydoras til at give lidt hygge og holde sandet Jeg og ungerne glæder os til at putte flere fisk i snarligt. Jeg er lidt lun på rødnæser, men nu må vi ses hvad stemningen er for når vi skal ud og shoppe næste gang.
Alt i alt, har det været et rigtigt spændende og lærerigt projekt, med lige dele glæder og frustrationer… nej vent, mest glæde. Glæder mig til det næste projekt allerede!
Planter (en del er til støtte eller evaluering):
Hydrocotyle Tripatita
Lindernia Rotundifolia
Bucephelandra Kedang
Ludwigia Glandulosa
Lilaeopsis Brasillensis
Weeping Moss
Pogostemon Hilferi
Cryptocoryne Parva
Micranthemum Monte Carlo
Anubias (forskellige arter)
Limnophila Hetrophylla
Rotola Rotundifolia
Rotala Rotundifolia H’ra’
Hygrophila pinnatifida
Hardscape:
Sten (ikke sikker på arten, mener bare det figurerede som mini landscape)
Redmore samt, div. Dekorationsgrene.
Tropica Soil 2-3 mm
Aquatime Sand 0,1 - 0,9 mm
Fisk og andet levende:
Amano Rejer
Cherry Shrimps
Corydoras Sterbai
Otocinclus Maller
Clithon Snegle
Akvarie
ADA Cube Garden 90-P (90x45x45)
Teknik
Lys: Micmol Air Pro 900 (8 timer)
CO2: Blau Regulator med inline diffuser
Filter: Oase Biomaster 250
Vedhæftninger
Senest redigeret: