Ferskvand
Nano fisk
Rejer
Aquascape
Jeg har nu arbejdet med dette aquascape i 5 dage, og jeg vil sige det var noget af en udfordring at komme frem til noget der fungerede ordenligt specielt når jeg havde med et lille areal at arbejde med (45x24x16 cm).
Jeg kom meget pludselig forbi en type sten (Elderly stone) , som jeg blev ret forelsket i. De detaljer, revner og åre den bestod af var bare et hit! Jeg købte med det samme et akvarie, uden rigtig at tænke over designet, størrelsen og de udfordringer det ville forsage mig. Det betød at jeg kom igennem flere forskellige iterationer af design.
Jeg havde allerede fået fastslået mig at der bare skulle være terrestriske planter i dette scape og de skulle alle sammen være i baggrunden og fylde det op samtidig skulle der også være et vandfald . Så jeg forsøgte mig med at lave en mur, som kunne holde disse planter bagved. Dog viste det sig at være meget svært at få til at se godt ud i et akvarie så lille, som denne.
Efterhånden som jeg kom flere sten på, blev aquascapet bare mere og mere rodet og dybden forsvandt også, det var meget svært at få til at fungere. Så jeg endte med at tage alle stenene ud igen, og forsøgte igen.
Mit næste forsøg blev egentlig ret godt, strukturen mindede lidt om bunden af en klippe hvor bølgerne slår mod stenene og selvom jeg var en smule vild med det, kunne jeg ikke få et vandfald til at passe ordenligt ind i det. Der skulle nemlig være nem adgang til pumpen og man skulle kunne se vandet falde ud tydeligt og det var bare ikke muligt med dette scape.
Hvilket ledte mig til øen. Her begyndte det endelige design at forme sig, min direktion gik væk fra at skulle have en mur i baggrunden til at have et stykke land. Det så ret cool ud og kunne sikkert også havde været fedt sådan der, men igen jeg havde svært ved at få vandfaldet eller i hvert fald vandstrømmen til at virke.
Det var her jeg nåede til det der ville blive mit endelige aquascape, eller måske retter sagt paludarium. Jeg begyndte så småt at tilføje flere og flere detaljer.
Jeg tilføje en udtørret mos, der kunne suge vand op til diverse planter. En af planterne var en slyngplante; meningen med den var at den skulle gro ud og fylde øen.
Flere planter kom på, HC Cuba blev tilføjet, diverse Bucephalandra blev tilføjet og som en sidste detalje rødder der skulle ligne at de kom fra bregnen.
Har endnu ikke besluttet mig for hvad der skal leve i akvariet, men ikke noget særlig stort i hvert fald. Glæder mig til kunne starte på det næste projekt, i kan se i baggrunden. Wink Cool
God dag, og vi ses til næste gang.
Vedhæftninger
Senest redigeret: